Kongelige13. september 2023

Prinsesse Märtha Louise og Durek Verret afslører bryllupsdato

Næste sommer skal norske prinsesse Märtha Louise og hendes shaman-forlovede forsegle deres kærlighed med et storslået bryllup
Prinsesse Märtha Louise og Durek Verret blev forlovet sidste sommer og skal giftes næste sommer. 
Prinsesse Märtha Louise og Durek Verret blev forlovet sidste sommer og skal giftes næste sommer.
 Foto: Lise Aserud/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Prinsesse Märtha taler ud om kontroversielt forhold til Durek Verrett – Det tager meget energi

Prinsesse Märtha Louise, 51, der er norske kong Harald og dronning Sonjas ældste barn, deler onsdag formiddag glædeligt nyt.

I en pressemeddelelse oplyser hun og hendes forlovede, shamanen Durek Verret, at de har fundet tid og sted for deres bryllup.

– Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett er glade for at kunne meddele, at deres forestående bryllup kommer til at finde sted på det historiske Hotell Union i Geiranger den 31. august 2024, oplyses det.

Parret blev forlovet i juni sidste år, så der kommer til at gå over to år, før de kan kalde sig for mand og kone.

Geiranger i Norge er kendt for sin storslåede natur, og parret sætter i pressemeddelelsen ord på, hvorfor det netop bliver her, deres store dag skal foregå:

Det bliver i spektakulære omgivelser, at parret skal giftes. 
Det bliver i spektakulære omgivelser, at parret skal giftes.
 Foto: Vw Pics/ Science Photo Library Sergio Pitamitz/Science Photo Library/Ritzau Scanpix

– Vi er utrolig glade for at kunne fejre vores kærlighed i Geirangers smukke omgivelser. Det betyder meget for os at kunne samle vores nærmeste et sted som er så rigt på historie og spektakulær natur. Geiranger er det perfekte sted at omfavne vores kærlighed, skriver parret i pressemeddelelsen.

Geiranger ligger omtrent seks timers kørsel fra Oslo.

Sponsoreret indhold