Kongelige9. februar 2021

Prinsesse Märtha Louise afslører: Fik besked om eksmands død midt i "Alene Hjemme 2"

Julehyggen fik en brat afslutning, da norske prinsesse Märtha Louise fik overrakt beskeden om, at hendes eksmand havde taget livet af sig selv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega577194_001.jpg
 Foto: MEGA

Juledag den 25. december 2019 var bestemt ikke lige så hyggelig, som juledage ellers plejer at være for norske prinsesse Märtha Louise og hendes familie.

I et interview i programmet "Helt Harald", som sendes på norsk TV 2, fortæller den 49-årige mor til tre, hvordan hun fik overbragt de forfærdelige nyheder om, at hendes eksmand, som er far til hendes tre døtre, havde taget livet af sig selv.

- Vi havde egentlig en superhyggelig jul. Vi sad og så "Alene Hjemme 2" – eller fire – eller sådan noget. Det er megahyggeligt, fortæller prinsessen om den skæbnesvangre dag.

Midt i julehyggen ringede hendes fars telefon. Kong Harald talte med hofchefen, som havde fået overbragt de forfærdelige nyheder af politiet, der netop havde været i kontakt med Ari Behns far, Olav Bjørhoel.

- Så kom far ind og fortalte mig det, og så måtte jeg så sige det til børnene. Det er noget af det hårdeste, jeg har gjort, fortæller Märtha Louise, der græder, mens hun genfortæller situationen.

Ari Behn og Märtha Louise var gift fra fra 2002 og frem til 2016, hvor de gik hver til sit. Året efter var skilsmissen en realitet. Sammen har de døtrene Maud Angelica, 17, Leah Isadora, 15, og Emma Tallulah på 12.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Sponsoreret indhold