Kongelige27. april 2023

Prinsesse Marie udnævnt: Her er hendes nye titel

Siden 2011 har prinsesse Marie været engageret i Beredskabsstyrelsen, og i den forbindelse har hun nu fået en ny titel
Prinsesse Marie har fået flere stjerner på skulderen. nbsp;
Prinsesse Marie har fået flere stjerner på skulderen.
 Foto: Hanne Juul

Prinsesse Marie, 47, har netop gjort sig fortjent til en ny titel.

På Instagram fortæller kongehuset, at hun i dag er blevet udnævnt til sektionsleder à la suite i Beredskabsstyrelsen.

Det sker, efter hun har deltaget i Beredskabsstyrelsens indsatslederuddannelse, hvor hun blandt andet skulle øve sig i en redningsøvelse med udgangspunkt i en naturgaseksplosion.

På billederne, som er delt på Instagram, ser man da også prinsessen stå og tale koncentreret med en politimand ved en model af en dansk by, ligesom hun også er i "marken" iført hjelm og gul vest.

Prinsesse Marie har været engageret i Beredskabsstyrelsen siden 2011, hvor hun gennemførte en operativ introduktionsuddannelse. Siden har hun været frivillig som projektmedarbejder inden for forebyggelsesområdet.

Sponsoreret indhold