Kongelige4. april 2020

Prinsesse Eugenies svigerforældre hårdt ramt af coronavirus

Prinsesse Eugenie, der er dronning Elizabeths barnebarn og kusine til prins William og Harry, har coronavirus helt tæt inde på livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10255917f.jpg
 Foto: MEGA

Endnu engang rammer den frygtede coronavirus det britiske kongehus.

I sidste uge blev prins Charles testet positiv for coronavirus, og nu viser det sig, at prinsesse Eugenies svigerforældre er hårdt ramte af sygdommen. Det skriver Daily Mail.

Den 30-årige prinsesse, der er den yngste datter af prins Andrew og hertuginde Sarah "Fergie", er gift med den britiske vinhandler Jack Brooksbank, og hans forældre kæmper nu mod den frygtede sygdom.

Faderen, George Brooksbank på 71 år, er så hårdt ramt, at han er indlagt på intensiv, hvor hans tilstand er "seriøs, men stabil".

Moren, Nicola Brooksbank på 66 år, er også smittet, men opholder sig hjemme.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_9930686d.jpg
 Foto: MEGA

Det er George Brooksbank i den blå vest, mens hustruen Nicola har en blomstret frakke på. Foto: MEGA

- Det har været en traumatiserende tid for Jack og Eugenie, fortæller en ven til Daily Mail.

- George har været meget syg, men hele familien er samlet om ham for at hjælpe.

Coronavirus kan muligvis også sætte en stopper for prinsesse Eugenies søsters bryllup.

Prinsesse Beatrice, 31, skal giftes med Edoardo Mapelli Mozzi næste måned, og den efterfølgende reception på Buckingham Palace er allerede blevet aflyst.

Det står stadig uklart, om selve ceremonien kommer til at foregå som planlagt. Kirken i England anbefaler pt., at der maks er fem deltagere til bryllupsceremonier: Præsten, brudeparret og to vidner.

Sponsoreret indhold