Kongelige21. september 2021

Prinsesse Eugenie i glædesrus: Kan slet ikke vente

Mandag kunne det britiske kongehus bekræfte, at prinsesse Beatrice og manden havde budt deres fælles førstefødte velkommen til verden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var en glædens dag i det britiske kongehus mandag, da nyheden lød, at den 33-årige prinsesse Beatrice var blevet mor for første gang.

Sammen med manden, Edoardo Mapelli Mozzi fødte hun nemlig parret en lille pige den 18. september.

En ganske glædelig nyhed, som ikke kun det britiske folk kan glæde sig over, men især også Beatrices søster, Eugenie, 31, – som selv blev mor for første gang tilbage i februar måned til sønnen August.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega448647_002.jpg
 Foto: MEGA

Prinsesse Eugenie kan ikke få armene ned af bar glæde over, hun nu kan kalde sig moster. Foto: MEGA

På sin Instagram-profil valgte hun nemlig mandag aften at dele sin glæde over ankomsten af sin lille niece med sine halvanden million følgere.

- Til min kæreste Beabea og Edo. Stort tillykke med jeres lille nye engel. Jeg kan ikke vente med at møde hende, og jeg er så stolt af dig. Vi kommer til at få det så sjovt med at se vores børn vokse op, skriver hun og fortsætter:

- Til min nye niece. Jeg elsker dig allerede, og jeg synes allerede du er ganske sej bare ud fra de billeder, jeg har set. Vi kommer til at få det sjovt sammen, slutter hun efterfulgt af en række kærlighedsramte emojis.

Artiklen fortsætter under opslaget

Med syv måneders aldersforskel på lille August og den endnu ikke officielt navngivne lille pige, er der da heller ingen tvivl om, at de to små vil nyde at kunne vokse op side om side.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega768813_003.jpg
 Foto: MEGA

Prinsesse Beatrice kunne ad flere omgange vise sin voksende babybule frem i månederne op til, hun blev mor for første gang for bare få dage siden. Foto: MEGA

Det var Buckingham Palace, der mandag kunne bekræfte ankomsten af Beatrices nyfødte.

Sponsoreret indhold