Kongelige 3. januar 2020

Prinsesse Estelle er kommet til skade på skitur

Den syvårige prinsesse har brækket benet
Foto: MEGA

Svenske prinsesse Estelle er kommet galt afsted på en skiferie i Alperne.

Det skriver Aftonbladet

Den syvårige prinsesse har nemlig brækket benet på den skitur, som hun har været på sammen med familien henover nytåret.

- Hoffet kan bekræfte, at prinsesse Estelle har fået en fraktur i underbenet i forbindelse med skiløb. Hun har fået gips på og har det i øvrigt godt, fortæller det svenske hofs informationschef Margareta Thorgren til Aftonbladet. 

Det svenske hof har ikke lyst til at kommentere yderligere på ulykken i Alperne. 

- Vi beder alle respektere det, da det handler om et barn, lyder det fra hoffet. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Artiklen fortsætter efter billedet

Foto: MEGA

Prinsesse Estelle er sammen med resten af familien vant til at stå på ski. (Foto: MEGA)

Den unge prinsesse er ikke helt uerfaren, når det kommer til at stå på ski. Hun har nemlig været på skiferie hvert år, siden hun var to år gammel.

Bruddet i benet er da heller ikke så slemt, at familien har set sig nødsaget til at afbryde deres ferie.

På grund af prinsesse Estelles brækkede ben, er det dog kun hendes far, prins Daniel, der rejser til Norge i eftermiddag for at deltage i Ari Behns bisættelse. 

Planen var ellers, at også kronprinsesse Victoria, der er nær veninde til prinsesse Märtha Louise, skulle have været med til bisættelsen.

 

Sponsoreret indhold