Prinsesse Charlotte fylder år: Deler nye fotos med rørende historie

I dag, 2. maj, fylder hertuginde Kate og prins Williams datter, prinsesse Charlotte, fem år.
Og i den forbindelse har det stolte forældrepar delt fire nye – og ganske særlige – fotos af den lille spirrevip.
Billederne viser den unge fødselar i gang med at uddele hjælpepakker til trængende borgere i forbindelse med coronakrisen.
Artiklen fortsætter under billedet...

Den flittige prinsesse hjælper til med at udlevere mad. Foto: MEGA
Billederne er taget tilbage i april måned, hvor hertuginde Kate, prins William og lille prinsesse Charlotte uddelte fødevarer til ensomme og isolerede pensionister omkring Sandringham, hvor de selv bor og opholder sig noget af tiden.
Artiklen fortsætter under billedet...

Prinsesse Charlotte fylder fem år og er særdeles hjælpsom. Foto: MEGA
På et af de skønne fødselsdagsfotos kan man se den lille prinsesse banke på døren for at overbringe en omgang hjemmelavet pasta, som hun og mor Kate, 38, ifølge People havde lavet dagen forinden.
Artiklen fortsætter under billedet...

Prinsesse Charlotte banker på døren for at overbringe hjemmelavet pasta til en ensom borger. Foto: MEGA
Prinsesse Charlotte er parrets eneste pige. De har også syv-årige prins George samt to-årige prins Louis .