Kongelige29. april 2024
Prinsesse Benedikte får vild fødselsdaggave af regeringen og Folketinget
I anledning af prinsessens fødselsdag har regeringen og Folketinget haft den helt store pengepung fremme
Af Maria Hoang
Prinsesse Benedikte skal finde plads i vitrineskabet, for hun har fået en helt særlig gave.
Foto: Hanne JuulLÆS OGSÅ: Kongehuset offentliggør nyt billede: Prinsesse Benedikte fylder 80 år
I dag fylder prinsesse Benedikte 80 år, og som det sig hør og bør bliver fødselaren begavet på fornem vis.
Således har Statsministeriet netop oplyst i en pressemeddelelse, at regeringen og Folketinget er gået sammen om en helt særlig gave til dronning Margrethes lillesøster.
Hele 25.000 kr. har regeringen og Folketinget lagt for et julestel ved navn "Stjerne Riflet Jul" fra Royal Copenhagen.
Det er bestemt ikke første gang, regeringen og Folketinget giver et stel i gave.
Tilbage i 2022 fik den daværende kronprinsesse Mary et Flora-stel fra Royal Copenhagen til en værdi af 80.000 kr. i anledning af sin 50-års fødselsdag.