Kongelige12. marts 2020

Prinsesse Beatrices bryllup i fare pga. corona-virus

Den britiske prinsesse er forlovet med italienske Edo Mapelli Mozzi, og der er nu risiko for, at hans italienske familie ikke kan komme til brylluppet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega427171_001.jpg
 (Foto: MEGA)

Prinsesse Beatrice, der er prins William og Harrys kusine, skal giftes den 29. maj, men nu er der kommet gevaldige skår i glæden.

Britiske Daily Telegraph skriver, at coronavirus-udbruddet, der netop nu har lagt store dele af Europa ned, kan decimere gæstelisten til det forestående bryllup.

Den 31-årige prinsesse er forlovet med italienske Edo Mapelli Mozzi, 36, og støvlelandet, hvor størstedelen af hans familie bor, er netop nu lukket helt ned, efter antallet af smittet er steget med over 2000 på bare 24 timer.

- Selvom der ikke er udsigter til, at Italien vil forblive lukket til slutningen af maj, så har det naturligvis skabt tvivl om gæstelisten, røber en kilde til Daily Telegraph.

Planen er, at parret skal giftes i Chapel Royal i St James's Palace, og derefter vil der blive holdt en privat reception på Buckingham Palace.

Sponsoreret indhold