Kongelige17. juli 2020

Prinsesse Beatrice hemmeligt gift

I al hemmelighed har prinsesse Beatrice sagt ja til sin italienske forlovede
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I al hemmelighed er 31-årige prinsesse Beatrice blevet gift med sin udkårne, italieneren Edoardo Mapelli Mozzi, 37.

Det skriver flere britiske medier, deriblandt The Standard.

Det britiske kongehus har endnu ikke bekræftet, at det hemmelige bryllup har fundet sted - men ifølge flere britiske medier var der tale om en privat ceremoni i Windsor, hvor blandt andre dronning Elizabeth og prins Philip deltog.

I første omgang var det planen, at den 31-årige prinsesse skulle have givet sit ja til sin italienske forlovede ved et romantisk bryllup i St. James’s Palace i London den 29. maj.

Efterfølgende skulle der have været reception i dronning Elizabeths have på Buckingham Palace.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/beatrice.png
 Foto: MEGA

Drømmebrylluppet er nu udskudt - hvornår de forventer at blive gift, er ikke kommet frem. Foto: MEGA

Som følge af coronasituationen blev invitationerne dog aldrig sendt ud.

Det har tidligere været fremme, at det kommende brudepar havde valgt at aflyse receptionen i kølvandet på coronasituationen, og at parret i stedet ville sige deres ”ja” til hinanden ved en yderst lille og privat ceremoni kun for de allernærmeste.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega513734_001.jpg
 Foto: MEGA

Forlovelsesbillederne mellem prinsessen og hendes italienske fyr. Foto: MEGA

Det var tilbage i efteråret, at det kom frem, at prinsesse Beatrice var blevet forlovet med italieneren Edoardo Mapelli Mozzi, 37.

Dengang blev forlovelsen af flere omtalt som historisk, da det er første gang i moderne tid, at en britisk prinsesse bliver stedmor.

Edoardo har nemlig en toårig søn fra et tidligere forhold med forretningsudvikleren Bara Huang.

Forlovelsen har dog været ramt af flere uheldige begivenheder og sager.

I december sidste år kom det blandt andet frem, at prinsesse Beatrice havde valgt at aflyse sin forlovelsesfest.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega513734_002.jpg
 Foto: MEGA

Den smukke forlovelsesring bliver ikke skiftet ud med en vielsesring lige foreløbigt. Foto: MEGA

Årsagen var, at hendes far, prins Andrew, var havnet i sit livs stormvejr, efter hans forhold til den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein blev udrullet i medierne.

Desuden kom det også frem, at prins Andrew ifølge flere kvinder havde dyrket sex med dem til fester.

Skandalen fik den konsekvens, at prins Andrew blev fritstillet fra sine officielle pligter på ubestemt tid - og at prinsesse Beatrice altså valgte at aflyse sin forlovelsesfest.

Sponsoreret indhold