Kongelige29. marts 2021

Prins William får helt særlig titel: Kåret som verdens mest sexede skaldede mand

Det må have været en ganske tilfreds prins, da det gik op for ham, at han kunne slå både The Rock, Jason Statham og Michael Jordan
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega689516_002.jpg
 Foto: MEGA

Det er ikke mange mænd, der kan prale af at være blevet kåret som årets mest sexede mand – og da slet ikke den skaldede en af slagsen.

Men det er altså lige præcis det, som den 38-årige prins William nu kan. Muligvis til konen Kates store fornøjelse.

Ifølge en Google rapport kan blandt andet The Sun og The Independent berette, at prinsen er blevet beskrevet som ”sexet” mere end 17 millioner gange i alt fra både blogindlæg til hjemmesider.

Bokselegenden Mike Tyson, 54, er kun oppe på knap ni millioner gange, når det kommer til at blive beskrevet som enten ”sexet”, ”fræk” eller ”attraktiv”, mens Jason Statham tager tredjepladsen med knap syv en halv million resultater.

Det er altså den royale William, der tager den prangende førsteplads, mens han slår andre store stjerner som både The Rock, Pitbull, Bruce Willis og Michael Jordan.

Til trods for, at prinsen altså fortsat har noget hår på hovedet.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega623659_004.jpg
 Foto: MEGA

Det må være en ganske tilfreds hertuginde Kate, der nu kan prale af at være gift med verdens mest sexede skaldede mand. Foto: MEGA

Det er da heller ikke alle, der er helt tilfredse med listen. Dwayne ”The Rock” Johnson valgte at ty til Twitter for at udtrykke sin undren, mens andre bemærker, at der kun er få dage til den 1. april.

Artiklen fortsætter under tweetet

Om det er en aprilsnar, vides dog endnu ikke – men i og med det fortsat er marts måned, kunne det altså godt tyde på, at flere er vilde med prins William, end man måske lige regnede med.

Sponsoreret indhold