Kongelige25. november 2020

Prins Philips overraskende hobby: Er besat af UFO'er

Dronning Elizabeths mand har en noget unik interesse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega690340_001.jpg
 Foto: MEGA

Det er hverken mønter eller frimærker, der vækker prins Philips store samlergen.

I årevis har han opbygget en stor samling af bøger, der handler om UFO'er og rumvæsener. Det skriver The Sun.

Ifølge den britiske avis blev den 99-årige prins' interesse vakt af hans onkel Lord Mountbatten, der skrev en rapport om, at der landede et sølvfarvet rumskib på hans ejendom.

I sommer fik prinsen tilsendt bogen "The Halt Perspective", der handler om mystiske hændelser i Suffolk.

- Jeg er sikker på, den vil blive læst med stor interesse over sommeren, skrev prinsens privatsekretær til en af bøgernes forfattere.

Tidligere har prinsen også modtaget bogen "Haunted Skies: The Encyclopedia of British UFOs", og her skrev hans privatsekretær:

- Hans Kongelige Højhed vil tilføje den til sin samling. Det er en yderst velkommen tilføjelse til hans bibliotek.

Sponsoreret indhold