Kongelige16. marts 2021

Prins Philip udskrevet

Efter en måned på hospitalet er 99-årige prins Philip blevet udskrevet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210316-113552-2-1466x977we.jpg
 Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Efter 28 overnatninger på sygehuset er 99-årige prins Philip blevet udskrevet. Det skriver Daily Mail.

Dronning Elizabeths mand - der blev indlagt for præcis en måned siden den 16. februar - har været indlagt med en infektion og er også blevet behandlet for en allerede-eksisterende hjertesygdom.

Prins Philip, der inden han blev gift med Storbritanniens monark var prins af Grækenland og Danmark, gik selv ud i bilen, der kørte ham væk fra King Edward VII's Hospital i London.

Det er det længste hospitalsophold, 99-årige prins Philip har været på. Den 16. februar blev han indlagt på King Edward VII's Hospital med en infektion, og den 3. marts blev han med ambulance overført til St Bartholomew's Hospital, hvor han blev behandlet for en allerede-eksisterende hjertesygdom.

Fra hospitalet blev han kørt til Windsor Castle, hvor han bliver genforenet med sin hustru.

Efter sin ankomst til Windsor Castle udsendte hoffet følgende udtalelse fra prins Philip:

- Hans Kongelige Højhed ønsker at takke alt sundhedspersonalet, som så efter ham både på King Edward's Hospital og St Bartholomews's Hospital og alle, som har sendt ham ønsker om god bedring.

Prins Philip fylder 100 år den 10. juni.

Sponsoreret indhold