Kongelige19. december 2022

Prins Nikolai om barndom: Særligt én ting gjorde ham anderledes

Det er ikke kun diverse kongelige privilegier, der har været særlige for den 23-årige prins Nikolai
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Siden det kom frem, at prins Joachims børn ville få frataget deres titler som prinser og prinsesser, har det danske kongehus været i en massiv krise. Det mener den royale ekspert, historiker og podcastvært Emma Paaske.
 Video: Aller TV

I dag er der premiere på TV 2-programmet ”Min egen kurs”, hvor Emil Midé Erichsen, der med en kendt gæst ombord på "Kurs mod fjerne kyster"-båden Havana, sætter sejl over en snak om at være født ind i eller vælge at gå i sine forældres fodspor.

Og i programmets første afsnit er det således prins Nikolai, der er gået ombord.

Det kan godt være, at den succesfulde modelprins lever et forholdsvis almindeligt liv med studier og byture. Men allerede fra barnsben blev han klar over, at han var anderledes sammenlignet med eksempelvis sine klassekammerater i skolen.

- Så har jeg skullet fortælle, at det er en spøjs historie: jeg har ikke noget efternavn. Der er en titel og så mit fornavn, forklarer prins Nikolai i programmet og mindes, at det muligvis var omkring 2. klasse, at det særligt gik op for ham, hvor anderledes han i virkeligheden var.

Prins Nikolai og hans søskende må snart vinke farvel til deres nuværende titler.
Prins Nikolai og hans søskende må snart vinke farvel til deres nuværende titler.
 Foto: Martin Høien

Om ganske få uger kan prins Nikolai dog se frem til en navneændring. Det er dog ikke, fordi prinsen ønsker sig at hedde noget andet, men i begyndelsen af september blev en voldsom royal bombe smidt, da dronning Margrethe besluttede, at fjerne prinse- og prinsessetitler fra prins Joachim og prinsesse Maries fire børn.

I stedet kan prins Nikolai fra det nye år kalde sig greve af Monpezat.

”Min egen kurs” er optaget i maj – og således flere måneder før dronningens kontroversielle melding.

I programmet sætter prins Nikolai blandt andet ord på, hvordan det er at vokse op i en royal familie, sin modelkarriere og om et helt særligt råd fra mor grevinde Alexandra.

”Min egen kurs” kan ses på TV 2 Play eller på TV 2 Fri mandag den 19. december kl. 21:50.

Sponsoreret indhold