Prins Nikolai lander stor forside: Karrieren skyder afsted
Det er kun få dage siden den 22-årige prins Nikolai endnu en gang viste sig frem, da han som model for Rains spankulerede ned ad catwalken i Paris.
Nu skaber han endnu en gang overskrifter.
Han har nemlig landet forsiden på Vogue. Det afslører magasinet på deres Instagram-profil søndag eftermiddag.
- Den unge prins har charmeret hele modeverdenen, mens han scorer flere og flere ture ned ad catwalken og magasin forsider siden hans debut, skriver de til billedet der ganske vist viser prinsen i et solrigt skud på, hvad der kunne ligne en blomstereng.
Artiklen fortsætter under opslaget
Hvis du ønsker at læse magasinet, så oplyser Vogue, at det er nu, du skal slå til, da det kun findes online samt i et begrænset oplag.
Artiklen fortsætter under billedet

Prins Nikolai styrter fremad med sin karriere som topmodel. Foto: Hanne Juul
Det var tilbage i 2018 prinsen valgte at springe ud som topmodel, da han indtog podiet for det engelske luksusmærke Burberry.