Kongelige11. november 2022

Prins Nikolai åbner døren til sit hjem

Modelprinsen holder på søndag åbent hus i et forsøg på at få solgt sin lejlighed
Vil du hjem hos denne flotte fyr, så har du chancen på søndag.
Vil du hjem hos denne flotte fyr, så har du chancen på søndag.
 Foto: Martin Høien

Hvis du har lyst til at se, hvordan en rigtig prins bor, så har du muligheden på søndag kl. 12.00.

23-årige prins Nikolai - prins er han lidt endnu - og mægleren fra Estate har nemlig besluttet at afholde et åbent hus-arrangement for at få solgt prinsens lejlighed, som i september 2021 blev sat til salg for 5.495.000 kr.

Knap 5,5 mio. kr. ville ingen betale for den 70 kvm. store toetagers bolig, der har egen tagterrasse og ligger i en københavnsk baggård tæt på søerne og Dronning Louises bro - dronning Louise er i øvrigt prins Nikolais tip-tip-tip-oldemor.

Fordi køberne har holdt sig væk, har skiftende mæglere løbende høvlet af prisen, som nu er 4.595.000 kr., hvilket er en hel million under den oprindelige udbudspris

Drømmen om at score en milliongevinst på boligmarkedet er derfor slukket for den attraktive prins.

Da grevinde Alexandra og prins Joachims ældste søn overtog lejligheden i begyndelsen af 2020 betalte han 4,1 mio. kr. for sin ungkarlehybel.

Når mæglersalærer er betalt og hvis lejligheden sælges for 4.595.000 kr., kan Nikolai flytte fra adressen nogle hundrede tusinde kroner rigere.

Du kan læse mere om prinsens lækre bolig og om tilmelding til åbent hus her.

Sponsoreret indhold