Kongelige23. april 2020

Prins Louis fylder to år: Rørende budskab i nye billeder

Prins William og hertuginde Kates yngste barn fylder i dag to år
https://imgix.seoghoer.dk/mega440052_001.jpg
 (Foto: MEGA)

I dag fylder lille prins Louis to år - og i den anledning har prins William og hertuginde Kate offentliggjort en række nye billeder af den charmetrolden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ligesom vores egen kronprinsesse Mary, ynder hertuginde Kate selv at tage billeder af sine børn, og det er da også Kate, der denne gang står bag de fire pletskud, som er postet på Cambridge-parrets Instagram-profil.

Her viser en storsmilende Louis sine kunsteriske evner med fingermaling: Og regnbuefarverne på hans hænder har en helt speciel betydning.

Regnbuemotivet er nemlig blevet et symbol på Storbritanniens sundhedsvæsen, og landet over tegner og maler britiske børn det farvestrålende motiv, som de hænger i vinduet for at vise deres støtte.

Prins William, 37, og hertuginde Kate, 38, er udover Louis forældre til prins George på seks og prinsesse Charlotte, der fylder fem næste måned.

Sponsoreret indhold