Kongelige29. september 2022

Prins Joachim om forholdet til sin mor: Stilheden siger alt

Den 53-årige prins sætter nu flere ord på, hvordan han har det med sin mors beslutning
Prins Joachim
Prins Joachim pakker ikke sin skuffelse ind, når det kommer til dronning Margrethes beslutning.
 Foto: Thomas Laursen

Det var en tydeligt rørt og chokeret prins Joachim, der torsdag morgen mødte ind på arbejde på den danske ambassade i Paris.

Her talte faderen til fire om, hvordan han fuldstændig er blevet taget på sengen af dronning Margrethe, der tog beslutningen om at tage prinse- og prinsessetitlerne fra hans fire børn.

Til Ekstra Bladet fortæller prinsen, at "det er aldrig sjovt at se sine børn gjort fortræd", og i den tilhørende video, som mediet har, kan man se, at prins Joachim er tydeligt berørt.

Da Ekstra Bladets journalist spørger "Hvordan har det påvirket deres forhold til Deres mor?", overvejer han sine ord nøje, og hans larmende tavshed i otte sekunder, siger mere end ord.

Til sidst falder ordene dog:

– Det tror jeg ikke, jeg behøver uddybe, det her.

Sponsoreret indhold