Kongelige 10. februar 2018

Besøgte prins Henrik i to timer: Prins Joachim og sønnerne på hospitalet

Prins Joachim og sønnerne prins Nikolaj og prins Felix ankom kort før klokken 10.30 til Rigshospitalet for at besøge prins Henrik, hvis tilstand er "alvorlig forværret"
(Foto: Alexander Borch Nielsen)

Prins Joachim har for anden gang på under et døgn besøgt sin alvorligt syge far, prins Henrik, på Rigshospitalet.

Lørdag formiddag kort før klokken 10.30 ankom den 48-årige prins sammen med sine to ældste sønner prins Nikolaj og prins Felix til hospitalet for at besøge prins Henrik, hvis tilstand ifølge kongehuset er "alvorligt forværret".

Her blev de hos prins Henrik i omkring to timer, før at de forlod hospitalet i deres sorte Volvo kort før middag.

Det er anden gang på under et døgn, at prins Joachim besøger sin far. 

Også hofmarskal Michael Ehrenreich ankom til Rigshospitalet lørdag formiddag for at besøge prinsgemalen.

(Foto: Alexander Borch Nielsen)

Prins Joachim og sønnerne Nikolaj og Felix besøgte prins Henrik i omkring to timer lørdag formiddag. Foto Alexander Borch Nielsen/SE og HØR

I går fik den svækkede prinsgemal også besøg af de andre i sin allernærmeste familie.

Om aftenen ankom kronprins Frederik således til Riget, efter at han var landet fra Pyeongchang i Sydkorea. Her var kronprinsen i forbindelse med de vinterolympiske lege, men som følge af prins Henrik forværrede tilstand valgte kronprinsen at opbryde sit ophold i Sydkorea for i stedet at sætte kursen mod Danmark og Rigshospitalet.

Kronprins Frederik besøgte i går aftes prins Henrik på hospitalet sammen med dronning Margrethe og kronprinsesse Mary. Derudover havde prinsen også besøg af børnenebørnene Isabella og Christian.

Den 83-årige Prins Henrik har siden slutningen af januar været indlagt på Rigshospitalet, og her har han gennemgået flere undersøgelser.  
(Foto: Mikael Rieck, Dan Mariegaard, All Over, René Schütze, Thomas Laursen)
  Prins Henrik blev indlagt, mens han var på ferie i Egypten og måtte derfor flyves hjem til Danmark, hvor han blev indlagt på Rigshospitalet. Foto: All Over   I en pressemeddelelse den 2. februar meddelte kongehuset, at Henrik har været undersøgt for en godartet tumor i venstre lunge på Rigshospitalets lungekirurgiske afdeling.   Siden har han også været i behandling for en lungeinfektion, og fredag den 9. februar meddelte kongehuset så, at "Prins Henriks tilstand desværre er alvorligt forværret".   Det var på den baggrund, at kronprins Frederik valgte at afbryde sit ophold i Sydkorea og rejse tilbage til Danmark for at tilbringe tid med prins Henrik og resten af familien.   Prins Henrik fik i løbet af fredagen besøg af flere medlemmer af kongehuset.    Ved 11-tiden besøgte kronprinsesse Mary og Christian, Isabelle, Vincent og Josephine prins Henrik.   Ved 16-tiden ankom dronning Margrethe til Rigshospitalet i København i en kronebil.   Et par minutter før dronning Margrethe ankom til Rigshospitalet, kom hendes yngste søn prins Joachim og hans sønner Nicolai og Felix også og besøgte prins Henrik.    Der var tale om korte besøg. Kronprinsesse Mary og børnene var på hospitalet i godt en halv time, mens dronning Margrethe og prins Joachim forlod Riget igen efter en lille time. Det kan skyldes, at prins Henrik ikke kan klare at have besøg i længere tid.   Du kan se billeder i det store galleri herunder:  

Mary, Christian og Isabella besøger prins Henrik på Rigshospitalet

Sponsoreret indhold