Kongelige31. juli 2023

Prins Joachim melder fra til motorløb i København

Når der skal køres i Copenhagen Historic Grand Prix, bliver det uden kongeligt selskab
Prins Joachim
Prins Joachim er glad for biler og fart, men må i år melde fra til Copenhagen Historic Grand Prix, som han tidligere har deltaget i.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ – Grev Nikolai forklarer: Derfor blev det Australien

Der er travlt i prins Joachims liv for tiden, som lige nu handler om flytningen til Washington D.C., hvor den nye hverdag på den danske ambassade snart går i gang.

Faktisk er der så travlt, at en årlig begivenhed bliver nødt til at vige for prinsens prioriterer, der altså i år vægtes anderledes.

Motorløbet Copenhagen Historic Grand Prix, der hvert år afholdes ved Bellahøj i København, har i dag meddelt, at prins Joachim ikke kommer til at deltage ved racerløbet i år.

Det skriver Billed-Bladet.

Prins Joachim er protektor for arrangementet og har flere gange deltaget i ProAm-løbet med sit Cortina Racing Team.

Man kan altså i den grad sige, at Joachim og Marie er ved at sige farvel til Danmark. For nylig solgte parret deres hus i Klampenborg lidt nord for København.

Det fik prinsen hele 44 millioner kroner for, selv om han for ni år siden ”blot” købte det for 34,5 millioner kroner.

Sponsoreret indhold