Kongelige12. december 2023

Prins Joachim afvikler vigtig post

Prins Joachim bryder igen et bånd til fortiden og sælger sine aktier
Prins Joachim ændrer igen sin karrierevej.
Prins Joachim ændrer igen sin karrierevej.
 Foto: HANNE JUUL

Han blev kaldt kornprinsen, fordi han er uddannet landmand og egentlig skulle have taget vare om Sønderjyllands historiske vartegn Schackenborg Slot.

Men livet var for kedeligt i Møgeltønder. Jetsetlivet i København lokkede, og slottet blev solgt.

Nu har den 54-årige prins igen kappet et bånd til fortiden.

"De 5 Gaarde" er blevet solgt, og Joachim er 8. december 2023 udtrådt af bestyrelsen for webbutikken, der har solgt marmelade, olier, slik, sæbe, saft og andre specialiteter.

Bestseller-stifteren Troels Holch Povlsen har ejet 77 procent af aktierne, mens prins Joachim indtil den 8. december ejede resten af aktierne, som han nu har solgt.

Webbutikken "De 5 Gaarde" er ingen guldgrube. Firmaet leverede i det seneste regnskabsår et underskud på over 700.000 kr., og egenkapitalen er på under tre millioner kroner.

Med salget af aktierne lader det til, at Joachim endegyldigt har lukket døren til gårdmandslivet bag sig.

Sponsoreret indhold