Kongelige 8. juni 2020

Prins Henriks skulpturer kan købes på auktion

En række skulpturer lavet af prins Henrik sættes nu til salg hos auktionshuset Bruuns Rasmussen
Foto: Aller Media DK

Prins Henrik, der døde i 2018, var kendt for sine kunstneriske evner, og han både skrev poesi, malede og lavede skulpturer. 

Nu sættes en række af den afdøde prins' skulpturer til salg. Det skriver TV 2 Lorry.  

Den 17. juni er der hammerslag på 19 af hans værker hos auktionshuset Bruun Rasmussen, og det er ikke småpenge, man skal af med, hvis man ønsker et værk fra den afdøde prins' hånd.

Skulpturerne er vurderet fra 30.000 og helt op til 350.000 kr. 

Mange af prinsens værker pryder offentlige rum og står blandt andet på Aarhus Havn, ved Tønder Rådhus og i Slotsparken ved Marselisborg Slot. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Foto: Dan Mariegaard

Her afslører prins Henrik sin egen skulptur på Ringkøbing Torv tilbage i 2017. Foto: Dan Mariegaard

Du kan se værkerne, der bliver solgt på auktion, på Bruun Rasmussens hjemmeside

Tidligere er prins Henriks omfattende jadesamling og samling af afrikanske masker også solgt på auktion, ligesom hans samling af LP'er også har været under hammeren

Sponsoreret indhold