Kongelige 17. juni 2020

Prins Henriks penis-kunst solgt for millionbeløb

Auktionshuset Bruun Rasmussen havde onsdag prins Henriks pikante skulpturer til salg – og interessen var stor
(Foto: Keld Navntoft)

Der er en hel del, der gerne vil have fingre i prins Henriks penis-figurer.

Onsdag havde auktionshuset Bruun Rasmussen således den afdøde prinses kunstværker under hammeren, og det betød travlhed hos både telefonerne, i salen og online.

Det skriver BILLED-BLADET.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Bruun Rasmussen)

"Amourøst par". Foto: Bruun Rasmussen

De 19 værker endte med at indbringe i alt 1.652.000 kroner, skriver ugebladet.

Flere af skulpturerne blev solgt til langt over vurdering.

Det gælder ifølge BILLED-BLADET blandt andet bronzeskulpturen "Kvinde med fallos". Den var vurderet til mellem 40.000 og 50.000 kroner, men endte med at blive solgt for 92.000 kroner.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Bruun Rasmussen)

"Kvinde med fallos". Foto: Bruun Rasmussen

De 19 skulpturer har alle været ejet af en person, som har fået skulptursamlingen direkte fra prins Henrik selv før dennes død i februar 2018.

Den kunstneriske prins Henrik spillede musik, skrev digte og udfoldede sig altså også ved at modellere kunstværker.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Bruun Rasmussen)

"Fabeldyr 5" blev vurderet til mellem 30.000 og 40.000 kroner. Foto: Bruun Rasmussen

– Skulpturerne afspejler den verdensmand, som prins Henrik var. Og jeg synes, man kan se, at hans fabeldyr er inspireret af hans interesse for asiatisk kunst, fortæller direktør Alexa Bruun Rasmussen, hvis far, Jesper, var blandt prinsens gode venner.

– Jeg tror, at prins Henrik hyggede sig rigtig meget med at lave skulpturer, siger hun.

 

Sponsoreret indhold