Prins Henrik og kongefamilien er ankommet til Amalienborg Slot

Foto: Dan Mariegaard

Prins Henrik er her til formiddag blevet sendt ud på sin sidste rejse, da han blev båret ud af Fredensborg Slot for at blive kørt til Amalienborg Slot.

Han blev fulgt af hele familien med dronning Margrethe i spidsen. 

Prins Henrik blev båret ud i rustvognen, og familien fulgte efter i henholdsvis Store Krone, Krone 1 og Krone 2. 

Turen fra Fredensborg går ind ad Helsingør Motorvejen. Lidt efter klokken 11 ankom kortegen til Amalienborg Slot.

Her var hundredevis af danskere stimlet sammen for at tage afsked med prins Henrik.


Det var en knuget dronning Margrethe, der så sin mand blive båret ud af Fredensborg Slot. (Foto: Dan Mariegaard)

Når prins Henriks kiste ankommer til Amalienborg Slot, vil den blive placeret i Riddersalen, hvor den vil stå det næste døgn, inden prinsen bliver kørt til Christiansborg Slotskirke, hvor kisten vil være placeret frem til tirsdag, hvor der er bisættelse.

Her vil danskerne også have mulighed for at sige et sidste farvel til prins Henrik

I Christiansborg Slotskirke vil prinsens kiste nemlig ligge på det, der hedder "castrum doloris" i tre dage. 

Se hvordan det så ud, da prins Henriks kiste blev båret ud af Fredensborg Slot her til formiddag i videoen herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Danskerne vil altså kunne se den lukkede kiste med prinsen fra lørdag og frem til bisættelsen. 

Prins Henrik skal bisættes tirsdag den 20. februar klokken 11.00 fra Christiansborg Slotskirke. Efterfølgende er det planen, at hans aske skal deles i to. Den ene halvdel af asken skal spredes i de danske farvande, mens den anden halvdel af asken vil blive placeret i en urne i Fredensborg Slotshave. 

Prins Henrik sov stille ind tirsdag aften klokken 23.18 på Fredensborg Slot – samme dag som han blev fragtet til det nordsjællandske slot efter at have været indlagt på Rigshospitalet i en længere periode.

Prins Henrik havde sin 77-årige hustru, dronning Margrethe, samt sine to sønner, 49-årige kronprins Frederik og 48-årige prins Joachim, ved sin side, da han sov ind.

Se billeder fra prins Henriks liv i galleriet herunder

Prins Henrik - hans liv

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close