Prins Harry overrasker: Er med i "Carpool Karaoke"

Nu da prins Harry, 36, ikke længere er fremtrædende medlem af det britiske kongehus, kan han nærmest gøre, hvad han vil.
Således kommer prinsesse Dianas yngste søn til at være en del af det legendariske tv-koncept "Carpool Karaoke", hvor tv-værten James Corden kører rundt i en bil med en kendis, mens de synger og taler sammen om livet generelt.
Billeder fra optagelserne viser, at tv-værten og prinsen overholder retningslinjerne om at holde afstand, og derfor er deres "Carpool Karaoke"-session indspillet på øverste dæk af en dobbeltdækkerbus.
En kilde tæt på produktionen røber en masse detaljer over for ugebladet People:
- De optog et COVID-passende segment til "Carpool Karaoke" på dobbeltdækkeren. De har været venner i årevis og havde det sjovt. En masse jokes og grin, beskriver kilden, der tilføjer:
- De tog rundt i Hollywood, og James viste Harry nogle specielle seværdigheder. De talte også om Harrys liv i USA, og hvad han nu fokuserer på.
Ifølge kilden var der udover et sikkerhedshold også prinsens egne sikkerhedsvagter med på optagelser.
Artiklen fortsætter under billedet

James Corden og fruen var gæster, da Meghan og Harry tilbage i 2018 blev gift. Foto: MEGA
Tidligere megastjerner, der tidligere har været med i "Carpool Karaoke", tæller blandt andet Adele, Justin Bieber og Paul McCartney.