Prins Harry indrømmer uheldig opførsel ved sønnen Archies fødsel: Dulmede nerverne med lattergas og fastfood

Det kan godt være, at nogle fødende har ganske god effekt af lattergas, når et barn skal bringes til verden. Og da 41-årige Meghan Markle skulle føde sit og prins Harrys første barn, var der i den grad nerver på – også hos faren.
I prins Harrys kommende selvbiografi ”Spare” (Reserven, red.), som udkommer tirsdag den 10. januar, sætter han således ord på, hvordan han under Archies fødsel havde behov for at dulme sine nerver og desuden ændre lidt på sit humør.
- Meg var så rolig. Jeg var også rolig, lyder det ifølge Daily Mail i prinsens selvbiografi.
- Men jeg så to måder at forbedre mit humør på. Et: Nando’s kylling (bragt af vores bodyguards). To: En dunk med lattergas ved siden af Megs seng. Jeg tog flere langsomme, dybe vejrtrækninger, forklarer prins Harry, der således umiddelbart benyttede sig at den smertelindrende lattergas ved sin skuespillerhustrus hospitalsseng.
Faktisk snuppede prins Harry så meget af lattergassen, at der pludselig ikke var noget til hans fødende hustru, som således herefter fik en epiduralblokade - en lokalbedøvelse, der lægges i lænden mellem ryghvirvlerne.
Drab, stoffer og vold
I forbindelse med prins Harrys kommende selvbiografi er flere indholdsbidder blevet afsløret. Harry beskriver blandt andet, hvordan han ved sin udsendelse til Afghanistan dræbte 25 talibanere, hvordan han som ung både tog kokain og desuden mistede sin mødom til en ældre kvinde - samt hvordan broren prins William på et tidspunkt blev så rasende, at han slog prins Harry i gulvet.
Prins Harrys selvbiografi "Reserven" er på gaden tirsdag den 10. december.