Kongelige12. april 2021

Prins Harry hylder prins Philip

Bedstefaren får en personlig meddelelse med på vejen fra prins Harry, der sætter ord på det gode humør, prins Philip havde
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kort tid efter, at britiske prins William for første gang meldte noget ud offentligt efter bedstefaren prins Philips død, delte hans bror prins Harry en seperat pressemeddelelse, hvor han hylder den britiske prins.

Det skriver flere britiske medier, heriblandt Sky News og Daily Mail.

- Min bedstefar var en man af tjeneste, ære og fantastisk humor. Han var sit autentiske selv med en alvorligt skarp humor, og han kunne tage alles opmærksomhed i et rum med sin charme - og du vidste aldrig, hvad han ville sige som det næste.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega426361_010.jpg
 Foto: MEGA

(Foto: MEHA)

- Han vil blive husket som den længst regerende gemal til monarken, en dekoreret soldat, en prins og en hertug. Men for mig, ligesom det er for mange af jer, der har mistet en nær person eller en bedsteforælder i det smertende sidste år, var han min bedstefar: Mester i at grille, en legende inden for godmodigt drilleri og fræk helt ind til det sidste.

- Han har været en klippe for Hendes Majestæt Dronningen med enestående hengivenhed ved hendes side gennem 73 års ægteskab, og mens jeg kunne fortsætte, ved jeg, at han lige nu ville sige til os alle med en øl i hånden: "Åh, kom nu videre!"

- Så på den note, bedstefar, tak for din tjeneste, din dedikation til bedstemor, og for at være dig selv. Du vil blive savnet, men altid husket af nationen og verden. Meghan, Archie og jeg (såvel som din fremtidige oldebarn) vil altid have en særlig plads til dig i vores hjerter.

- Per Mare, Per Terram (latinsk for "ved hav, ved land", red.), afslutter prinsen meddelelsen.

Prins Philip døde i en alder af 99 år 9. april. Han sov stille ind om morgenen.

Han skal begraves 17. april.

Sponsoreret indhold