Kongelige27. februar 2021

Prins Harry afslører sønnens første ord

Under busturen med James Corden afslører prins Harry en masse søde detaljer om sin søn Archie
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Prins Harry, 36, åbnede virkelig op for den private godtepose, da et stort tv-interview med James Corden forleden blev bragt på tv.

Her viste prinsesse Diana og prins Charles' yngste søn blandt andet sit raptalent frem, og et samtaleemne er naturligvis også hans søn Archie, som fylder to år til maj.

- Han er hysterisk morsom, han har den mest fantastiske personlighed. Han sætter allerede tre, fire ord sammen, han synger allerede, fortæller en tydeligt stolt far, der sammen med sin hustru venter barn nummer to.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega659723_001.jpg
 Foto: MEGA

Til maj fylder lille Archie to år, og senere på året bliver han storebror. Foto: MEGA

James Corden spørger, hvad sønnens første ord var, og her svarer prinsen:

- Krokodille, tre stavelser (på engelsk "crocodile", red.).

- Krokodille? Det er et stort ord, svarer tv-værten.

Prins Harry fortæller også, at hans farmor, dronning Elizabeth, sørger for at sende julegaver til sit oldebarn, selvom han er flyttet tværs over Atlanten:

- Interessant nok, så spurgte min bedstemor os, hvad Archie ville have til jul, og Meg sagde et vaffeljern. Hun sendte os et vaffeljern til Archie, fortæller Harry, der tilføjer, at de nu får vafler til morgenmad og sender dronning Elizabeth en kærlig tanke.

Du kan se hele interviewet herunder:

Sponsoreret indhold