Kongelige10. januar 2023

Prins Harry afslører: Her er beskeden, der fik Meghan Markle til at bryde HELT sammen

Det var angiveligt en helt særlig besked fra prins Williams kone, Kate Middleton, der fik hertuginden til at bryde sammen i gråd
I årevis har der gået rygter om, at de to svigerinder, Meghan Markle og Kate Middleton, slet ikke kan udstå hinanden.
I årevis har der gået rygter om, at de to svigerinder, Meghan Markle og Kate Middleton, slet ikke kan udstå hinanden.
 Foto: Chris Jackson/AP/Ritzau Scanpix

Da 38-årige prins Harry og hans tre år ældre skuespillerhustru Meghan Markle i 2018 skulle fejre kærligheden med et storslået, royalt bryllup, var alt muligvis ikke, som man drømmer om.

Og siden den store dag i maj for knap fem år siden har der i den grad hersket rygter om, at Meghan Markle og Kate Middleton i ligefrem har det bedste forhold til hinanden

Beskyldninger fra de to svigerinder har således i årevis bestået i, hvem af de to, der har fået den anden til at græde.

I prins Harrys nye selvbiografi ”Spare” (”Reserven”, red.), som er på gaden i dag, afslører han imidlertid, hvad der i virkeligheden er op og ned i sagen. Og det var angiveligt Kate, der til en begyndelse rakte ud til Meghan:

- Charlottes kjole er for stor, for lang, og for poset. Hun græd, da hun prøvede den derhjemme, skulle Kate Middleton angiveligt have skrevet i en besked til sin svigerinde om den kjole, som datteren Charlotte skulle have på til Meghan og Harrys bryllup.

Kjolen var syet specifikt til Charlotte og havde således de nøjagtige mål, der passede den dengang tre år gamle prinsesse Charlotte.

Prinsesse Charlotte i sin fine kjole til Meghan og Harrys bryllup i maj 2018.
Prinsesse Charlotte i sin fine kjole til Meghan og Harrys bryllup i maj 2018.
 Foto: Andrew Matthews/AP/Ritzau Scanpix

Prins Harry afslører ydermere, hvilken besked Kate fik retur fra ”Suits”-stjernen:

- Jeg fortalte dig, at skrædderen har været klar siden klokken 8.00 her på Kensigton Palace. Kan de ikke tage Charlotte med for at få det ændret, ligesom de andre mødre gør?

Efterfølgende skulle de to svigerinder angiveligt have fortsat deres beskedudveksling, hvor Kate kritiserede alle kjolerne til brudepigerne og mente, at de alle burde laves på ny fremfor blot at få Charlottes festtøj rettet til.

Umiddelbart gik Kate med til at få fikset datterens kjole – men beskedudvekslingen mellem de to efterlod ifølge prins Harry hans hustru fuldstændig knust og grædende på gulvet blot fire dage før, de to skulle give hinanden deres ”ja”.

Tidligere har forklaringer på de to rivaliserende svigerinderindes uvenskab bestået i, at Meghan Markle fik Kate til at bryde sammen over nogle strømpebukser, mens en anden har lydt på, at et skænderi over brudepigernes kjoler slog Meghan helt ud.

Prins Harrys selvbiografi ”Reserven” er på gaden i dag.

Sponsoreret indhold