Kongelige15. oktober 2022

Prins Christian fylder 17: Kongehuset deler særligt billede

Det danske kongehus har netop offentliggjort et ganske særligt foto i anledning af prins Christians store dag
Prins christian
Lørdag den 15. oktober fylder prins Christian 17 år.
 Foto: Hanne Juul

Lørdag er en stor og festlig dag i den danske kongelige familie.

I dag fylder kronprinsparrets ældste søn, prins Christian, nemlig 17 år, og i den forbindelse har det danske kongehus netop delt et helt nyt og privat billede af fødselaren.

Det sker i et opslag på Instagram.

– Hans Kongelige Højhed Prins Christian kan i dag fejre sin 17-års fødselsdag, skriver kongehuset til det nye sort/hvide billede af Prins Christian.

Billedet, der viser en afslappet – og nu 17-årig – prins Christian er taget for nyligt, og bag kameraet er en af prinsens venner.

Sådan skal han fejre dagen

Fødselsdagen, der finder sted på familiens første feriedag, skal fejres privat, lyder det fra kongehuset.

– Prins Christian fejrer dagen privat sammen med familien, og i anledning af fødselsdagen offentliggøres et nyt portræt af Hans Kongelige Højhed.

Selv om det nye billede af prins Christian kun har været aktuelt på Instagram i knap en time, er det allerede strømmet ind med søde fødselsdagshilsner fra danskerne.

I skrivende stund har billedet nemlig modtaget over 13.000 likes og 219 kommentarer.

– Tillykke til Hans kongelige højhed Prins Christian med de 17 år. Flot ung mand, lyder en af kommentarerne blandt andet.

Sponsoreret indhold