Kongelige1. april 2020

Prins Charles viser sig for første gang siden corona-diagnose

Prins Charles optræder for første gang - en uge efter han gik i isolation efter positiv coronatest
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10547874w.jpg
 Foto: MEGA

I forbindelse med sin rolle som talsperson for Age UK, en britisk velgørenhedsorganisation, har prins Charles, 71, lavet en lille videohilsen.

Her udtrykker prinsen af Wales sympati med og støtte til organisationens arbejde med ældre og svage i kølvandet på coronaudbruddet.

En sygdom som også prins Charles selv har haft tæt inde på livet på det seneste.

For en uge siden blev han testet positiv og det britiske hof kunne bekræfte, at prinsen var ramt af det frygtede coronavirus. Siden har han opholdt sig i isolation i hans og hertuginde Camillas hjem i Skotland.

- Efter for nylig at have været gennem processen med denne coronavirus - heldigvis med relativt milde symptomer - befinder jeg mig nu på den anden side af sygdommen, men stadig i en tilstand af generelt isolation og social afstand, fortæller han.

I videoen, som er postet på forskellige sociale profiler tilhørende Clarence House, kalder han den nuværende situation både i Storbritannien og resten af verden for "en hidtil uset og ængstelig tid i vores alles liv."

Prins Charles takker nationens helte - dem som han ser i skikkelse af læger på endeløse vagter og modige kasseekspedienter - og kalder dem for selve rygraden i systemet.

Prins Charles kan meget vel være blevet smittet med corona-virus samme sted, som Monacos fyrste, Albert, er blevet smittet.

De to var nemlig til det samme event i London den 10. marts. Hvorefter fyrst Albert blev testet positiv bare en uge før Charles.

Sponsoreret indhold