Prins Carl Philip og prinsesse Sofia vil flytte til udlandet

Prins Carl Philip med sin hustru Sofia.

Prins Carl Philip med sin hustru Sofia.

Foto: MEGA

Tidligere på året meddelte det svenske kongehus, at prins Carl Philip og prinsesse Sofias to børn, prins Gabriel og prins Alexander, ikke længere skulle anses som en del af kongehuset.

Det betyder blandt andet, at de ikke vil få apanage, når de bliver ældre, men at det heller ikke forventes, at de tager del i de officielle pligter. 

Nu har beslutningen, som kong Carl Gustaf annoncerede i oktober, givet anledning til, at Carl Philip og Sofia har diskuteret deres fremtid.

Parret overvejer nemlig at flytte til udlandet. Det fortæller de i programmet "Kungahuset 2019", det skriver Expressen

- Vi kan flytte udenlands, hvis vi vil det, præcis som Madeleine og Chris har gjort deres børn. De kan gå i skole der uden at skulle tænke nærmere over det. Det giver andre valgmuligheder, fortæller prinsesse Sofia i programmet. 

På længere sigt tror familien, at de kan leve mere af deres liv udenfor offentlighedens søgelys. 

- Vores døgn er opdelt med flere forskellige ting. Den offentlige del med ansvaret, som vores roller her er en del af. Men på længere sigt, tror jeg, at det bliver naturligt, at vi tager et skridt tilbage, fortæller Sofia yderligere. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip strålede af lykke, da de trådte ud af Drottningholms slotskirke i Stockholm med deres to sønner.

Sofia og Carl Philip med sønnerne Alexander og Gabriel. (Foto: MEGA)

Prinseparret slår dog fast, de altid vil være der, hvis det svenske kongehus skulle have brug for deres hjælp.

Det var både prinsesse Madeleine og prins Carl Philips børn, der i oktober fik at vide, at de ikke længere var en del af det svenske kongehus. 

Børnene fik frataget deres titel som kongelig højhed, men beholdt ellers alle andre titler, som de har fået, da de blev født ind i det svenske kongehus. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close