Kongelige23. marts 2020

Prins Albert smittet med corona: Nu bryder han tavsheden om sin tilstand

Monacos prins Albert blev testet positiv for corona i sidste uge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega632615_001.jpg
 Foto: MEGA

Monacos prins Albert blev i sidste uge endnu en i rækken af kendte og kongelige, der blev testet positiv for coronavirussen.

Nu bryder han tavsheden om sin tilstand.

Det gør han i et interview med amerikanske People.

- En lille nyhed. Tilstanden er uforandret. En lille smule feber, en lille smule hoste, fortæller Albert til ugebladet og fortsætter:

- Lægerne er tilfredse indtil videre.

Prinsen får jævnligt taget sin temperatur, ligesom også hans puls og iltniveau i blodet bliver målt regelmæssigt.

Efter det kom frem, at han var blevet smittet med coronavirus, er det væltet ind med beskeder fra hele verden.

- De er besked med håb, bekymring og følelser fra hele verden. Det er alt fra almindelige mennesker, der har mødt ham, til stjerner og præsidenter, fortæller en kilde tæt på prinsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega552357_001.jpg
 Foto: MEGA

Prins Albert og prinsesse Charlene har sammen de femårige tvillinger Gabriella og Jacques. (Foto: MEGA)

Prins Albert opholder sig lige nu i sit hjem i Monaco.

Her har man ligesom mange andre steder i verden indført en masse forholdsregler, der skal sørge for, at smitten ikke spreder sig.

Indtil videre er hverken hans hustru, prinsesse Charlene, eller børnene, Jacques og Gabriella, smittet med coronavirus.

Sponsoreret indhold