Annonce
Kongelige8 timer siden

Overrasker i Letland: Dronning Mary får riffel i hånden

Kongeparret er på statsbesøg i Letland, hvor de har overværet obligatorisk undervisning i nationalt forsvar
Sådan plejer vi ikke at se dronning Mary.
Sådan plejer vi ikke at se dronning Mary.
 Foto: Hanne Juul
Annonce

Med en riffel i hånden fik dronning Mary for en kort stund et indblik i dele af den obligatoriske undervisning i nationalt forsvar i Letland.

Det er sket under et besøg på Adazi Gymnasium i det centrale Letland under kong Frederik og dronning Marys statsbesøg til det baltiske land, der deler grænse med Rusland.

Efter dronningen havde haft riflen i hånden, var det eleverne på gymnasiets tur.

Her fik kongeparret mulighed for at overvære elevernes skydetræning, som er en del af undervisningen i civilt beredskab, der har været obligatorisk fag i Letland i godt et år.

Ifølge Billed-Bladet lyder det under skydetræningen, at netop den træning er obligatorisk på grund af truslen fra øst.

Annonce

Forsvarsundervisning blev obligatorisk for elever på alle lettiske ungdomsuddannelser sidste år.

Indtil da var det frivilligt, om skoler og uddannelsesinstitutioner ville udbyde undervisningen.

Undervisningen strækker sig ifølge det lettiske medie LSM over i alt 112 timer med undervisning omkring en gang om måneden i to år.

I juni skrev mediet, at omkring 35.000 unge mennesker i Letland vil modtage forsvarstræning spredt ud over 274 uddannelsesinstitutioner.

Annonce

Efter besøget på det lettiske gymnasium er det danske kongepar draget videre til den danske militærlejr Camp Valdemar i Adazi, der ligger 200 kilometer fra den russiske grænse.

Turen til Adazi foregår på statsbesøgets andendag, der særligt står i forsvarets tegn.

Annonce

Sponsoreret indhold