Kongelige25. november 2022

Nyt nederlag til prins Joachim

Prins Joachim har igen stort underskud i sit fødevarefirma
Prins Joachim er uddannet landmand og det må ærgre ham, at han ikke formår at skabe et overskud i "De 5 Gaarde". Men så er det godt, at der er noget, der hedder årpenge.
Prins Joachim er uddannet landmand og det må ærgre ham, at han ikke formår at skabe et overskud i "De 5 Gaarde". Men så er det godt, at der er noget, der hedder årpenge.
 Foto: HANNE JUUL

Hvis prins Joachim i de sidste uger af et turbulent år havde håbet på gode nyheder, så kan han kun være blevet dybt skuffet efter at have åbnet regnskabet for fødevarevirksomheden "De 5 Gaarde", som han ejer 23 procent af.

"De 5 Gaarde", der sælger alt fra sæbe og sirup til kaffe og knækbrød, slutter regnskabsåret, der løber fra 1. august 2021 til 31. juli 2022, med et millionunderskud.

Minus 1.071.422 kr. står der på bundlinjen.

Joachim underskrev regnskabet den 22. november.
Joachim underskrev regnskabet den 22. november.

Det er femte gang i løbet af de seneste seks regnskabsår, der registreres røde resultattal i virksomheden, som 53-årige prins Joachim ejer sammen med den 20 år ældre Troels Holch Povlsen - far til Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen.

Der er fortsat en positiv egenkapital i "De 5 Gaarde". Formuen er på over 3,6 mio. kr..

I ledelsesberetningen kommenteres millionunderskuddet ikke. Joachim og hans business-makker kigger i stedet fremad: - Der forventes en positiv udvikling i selskabets aktiviteter i det kommende år, skriver de.

Sponsoreret indhold