
Nye officielle portrætter af prins Vincent og prinsesse Josephine afsløret

LÆS OGSÅ: Prins Vincent og prinsesse Josephine må vente et år
Det danske kongehus har netop offentliggjort nye officielle portrætter af tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine – og det er ikke gået ubemærket hen.
Fredag formiddag blev de friske billeder delt, og der er vist ingen tvivl om, at mange royale fans straks har kastet blikket mod de unge medlemmer af kongefamilien.
På billederne, som er taget af hoffets faste fotograf Steen Evald, ses prins Vincent og prinsesse Josephine både sammen og hver for sig.
Udgivelsen af de nye portrætter er en del af en gammel kongelig tradition, hvor der med jævne mellemrum bliver taget nye officielle billeder af familiens medlemmer til brug i forskellige sammenhænge – både herhjemme og internationalt.
Når kongehuset deler billeder af prins Vincent og prinsesse Josephine, vækker det altid opmærksomhed – men ikke kun af de gode grunde. For tilbage i januar sidste år vakte et portræt af tvillingerne opsigt, da det blev lanceret som "nyt".
Men det tog kun kort tid, før det blev afsløret, at billedet allerede havde været brugt i forbindelse med prins Christians 18-års fødselsdag.
Flere medier kunne dengang dokumentere, at det nye billede bare var en kopi. Bedøm selv det nyeste herunder:
