Kongelige29. maj 2019

Ny sæson på Dannebrog: Skib ohøj

Dronning Margrethe gik om bord på kongeskibet Dannebrog i et vejr, der mindede om et vintertogt.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dronning_margrethe_foto_martin_hoeien.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Der var byger og kun otte graders varme, da dronning Margrethe i fredags gik om bord på kongeskibet Dannebrog i Københavns Havn for at markere startskuddet på sommertogtet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_margrethe_foto_martin_hoeien2.jpg
 (Foto: Martin Høien)

I København var Anne Skovbro, 50, der er direktør i By & Havn, klar med en smuk buket. (Foto: Martin Høien)

Traditionen tro spiste dronningen en frokost om bord på skibet, mens det sejlede op langs kysten for at runde Kronborg til salut og lægge til kaj i Helsingør Havn.

Her ventede en større modtagelseskomité med borgmester Benedikte Kiær, 49, i spidsen, og de var spændte, for alt går ikke altid som planlagt.

I 2016 og 2018 forhindrede blæst, at det 87 år gamle skib stævnede ind.

– Da det begyndte at hagle mellem ni og ti, blev jeg nervøs. Det så ikke godt ud, sagde borgmesteren, som dog kunne ånde lettet op.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_margrethe_foto_aller_media.jpg
 (Foto: Aller Media)

I Helsingør var det to grader varmere, og solen tittede frem, da Benedikte Kiær bød velkommen. (Foto: Aller Media)

Sejler til Estland

– Det lod sig gøre i år. Tak, fordi I kom, råbte hun ud til de mange bysbørn på kajen, da dronningen var vel fra borde og havde taget plads i Kronebilen.

Det er Køge og Nyborg, som får besøg af dronning Margrethe på første del af sommertogtet – Køge den 28.-29. maj og Nyborg den 31. maj.

I juni sejler majestæten til Estland på officielt besøg for at fejre, at det den 15. juni er 800 år siden, at Dannebrog ifølge sagnet dalede ned fra himlen i Tallinn.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_margrethe_foto_martin_hoeien3.jpg
 (Foto: Martin Høien)

38 værnepligtige kan se frem til en sommer på Dannebrog. (Foto: Martin Høien)

Programmet for anden del af sommertogtet, der finder sted i sensommeren, offentliggøres senere.

Læs mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold