Ny nedtur for kronprinsesse Mette-Marit: Fjernet endnu en gang som protektor

LÆS OGSÅ: Bimler de royale bryllupsklokker? Har kæresten med i kongelig loge
Det er ingen hemmelighed, at de sidste uger har været svære for den norske kronprinsesse Mette-Marit.
Foruden at kunne følge med i den massive retssag mod sønnen Marius Borg Høiby, har Mette-Marit haft sin egen personlige nedtur efter det kom frem, at hun har haft et venskab til Jeffrey Epstein.
Og det får atter konsekvenser.
Norske Dagbladet skriver, at Norsk Bibliotekforening har fjernet kronprinsessens protektorat.
- Tidligere på ugen bad vi det norske kongehus om mere information om kronprinsessens relation til den overgrebsdømte Jeffrey Epstein. Norsk Bibliotekforening har brug for mere viden og klarhed i sagen. Vi er informeret om, at det vil tage tid før der kommer en udfyldende redegørelse.
Af netop den årsag har Norsk Bibliotekforening sat protektoratet ”på pause”.
- Den information, som er kommet frem, giver grundlag for kritiske spørgsmål. På baggrund af den nuværende situation har Norsk Bibliotekforening besluttet at sætte protektoratet på pause.
Kronprinsesse Mette-Marit har været protektor siden 2023.
I sidste uge sagde den norske kronprinsesse undskyld til alle, som hun havde skuffet.
Det gjorde hun i en skriftlig udtalelse.
Her skrev hun, at hun ønsker at forklare sig mere uddybende, men at hun ikke kan klare det nu.