Kongelige22. juni 2020

Ny bog afslører 'smertefulde' detaljer om forholdet mellem prins William og Harry

En kommende bog afslører nye, stærke detaljer om riften i forholdet mellem de royale brødre
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega583275_002.jpg
 Foto: MEGA

Senere på året udkommer en ny bog om de britiske prinser, William og Harry, og ifølge den royale historiker Robert Lacey er der noget at se frem til.

Bogen, der har fået titlen "Battle of Brothers: William and Harry - the Friendship and the Feuds", dykker ned i brødrendes komplekse forhold, og ser også på hvilken betydning både hertuginde Kate og Meghan Markle har haft for riften mellem William og Harry.

- Den her strid mellem brødrende rangerer side om side med kong Edward VIII's abdicering i dens indflydelse på det britiske monarki, og hvordan det fungerer. Dronningen selv har håndteret krisen fremragende - du kan måske ikke en gang regne ud, at der overhovedet er en krise ud fra hendes rolige og stoiske måde, siger Robert Lacey ifølge Us Weekly.

- Hvad angår de to prinser, William og Harry, de to hovedpersoner i riften, så har de også handlet med ærlighed og anstændighed inden for systemet, det samme har deres koner, siger han.

Robert Lacey, der til daglig er konsulent på Netflix-serien "The Crown", fortæller desuden, at den nye bog har rørt ham til tårer og flere gange overrasket ham. Ifølge ham er det "både spændende og smertefuldt" at følge dramaet.

Selvom flere eksperter i løbet af de seneste par år har peget på Meghan Markle og Kate Middleton som årsagen til, at William og Harry er blevet uvenner, så mener Robert Lacey, at det i højere grad handler om prinsernes vidt forskellige personligheder.

- De her to brødre - engang så tæt på at virke uadskillige er nu adskilt af et ocean og meget mere end bare afstand. De har handlet ud fra grundlæggende modsætninger, der går tilbage til deres barndom, forklarer han.

Harry og Meghan åbner op om at forlade det britiske kongehus:

Artiklen forstætter efter videoen...

I oktober sidste år chokerede Harry ved at indrømme, at alt ikke var helt perfekt mellem ham og storebroderen, og de i høj grad var på "forskellige rejser lige nu."

I januar udsendte Harry og William i fællesskab en pressemeddelelse, der benægtede rygterne om, at det var William og Kate, der havde presset Harry og Meghan ud af de britiske kongehus.

Sponsoreret indhold