Nu taler kongeparret: Dronning Mary dybt berørt
LÆS OGSÅ: KRONPRINS CHRISTIANS KÆRESTE GODKENDT
Hun har set nærmest hele verden og oplevet stort set alt, der er at opleve. Alligevel pressede tårene sig på hos dronning Mary, da hun og kong Frederik i dag ankom til Vorupør.
Kongeparret ankom til det nordvestjyske i forbindelse med deres sensommertogt, og her var et hav af thyboer mødt op for at byde de royale varmt velkommen.
Det gjorde indtryk på især Mary.
- De (de fremmødte red.) har givet os en kæmpe oplevelse, og vi er meget rørt over, at så mange er mødt op for at hilse på os.

- Man kan også mærke den stolthed, der er for at vise lige præcis deres område frem til os og til resten af Danmark, uddybede dronningen.
I går besøgte Frederik og Mary Frederikshavn kommune, og i dag var turen altså kommet til Thisted kommune.
Her lagde kongeskibet til i Hanstholm havn, hvorfra turen gik til kystbyen Vorupør. Også Samsø kommune kan se frem til at få royalt besøg.
Turen rundt i bølgen blå afslutter en begivenhedsrig sommer for kongeparret.