Kongelige25. januar 2024

Nu kan det blive dit: Kunstværk af dronning Margrethe på auktion

Det sker kun sjældent, at værker af dronning Margrethe kommer på auktion. Til marts bliver maleri udbudt
Kunstværket er vurderet til mellem 75.000 og 100.000 kroner. 
Dronning Margrethe har gennem sit livet interesseret sig meget for kunst.
 Foto: Hanne Juul

Til marts kommer et maleri malet af dronning Margrethe på aktion hos Bruun Rasmussen.

Kunstværket er vurderet til mellem 75.000 og 100.000 kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

Maleriet er fra 1988, hvor dronningen forærede det til hendes daværende hofmarskal, Hans Sølvhøj. Siden har det været i Hans Sølvhøjs families varetægt.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-25/266634.png
Kunstværket er vurderet til mellem 75.000 og 100.000 kroner.
 Foto: Bruun Rasmussen

Dronning Margrethes kunstneriske værker har tidligere været udstillet på en række kunstmuseer heriblandt Aros, Arken og Brandts Klædefabrik.

Men ifølge Niels Boe-Haugaard, afdelingsleder for moderne kunst hos Bruun Rasmussen, ser man dem kun sjældent på auktion.

- Hendes udstillingsliste er imponerende lang, men værkerne bliver meget sjældent sat til salg, siger Niels Boe-Hauggaard.

- Derfor er der kun få billeder, som dette, man får mulighed for at erhverve sig, fordi de kommer direkte fra personer, som har haft en tæt relation til dronningen.

Sponsoreret indhold