Nu flytter kronprinsfamilien

Kronprinsfamilien

Kronprinsfamilien

Foto: Hanne Juul

Kronprinsparret har besluttet at flytte fra Frederik VIII's Palæ på Amalienborg til Fredensborg Slot i Nordsjælland.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse fredag.

Fra fredag den 24. april tager kronprinsparret og deres fire børn residens i Kancellihuset ved Fredensborg Slot. 

Her skal familien opholde sig de kommende måneder. Kongehuset oplyser ikke, hvor længe opholdet vil vare. 

Kronprinsparret overtog Kancellihuset i maj 2004. Samme år som parret blev gift. Bygningen, der er fra 1731, har tidligere været beboet af dronning Ingrid og er siden blevet istandsat. 

- Frem til 2010, hvor Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg var færdigrenoveret, var Kancellihuset Kronprinsparrets primære residens. Det var derfor også i Kancellihuset, at Prins Christian og Prinsesse Isabella tilbragte deres første år, skriver kongehuset i pressemeddelelsen. 

Ifølge pressemeddelelsen har det længe været familiens ønske at kunne opholde sig i Kancellihuset i en længere periode.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close