Kongelige5 timer siden

Norske prinsesse Märthe Louise på plads i retten: Kræver penge af dansk topchef

Fredag morgen har ejendomssagen med prinsesse Märtha Louise fået sin begyndelse
Prinsesse Ingrid Alexandras 18-års fødselsdagDato: 16.6.2022Sted: Oslo, NorgeJournalist: Ulrik UlriksenFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
Prinsesse Märtha Louise og hendes mand Durek Verrett kræver omkring en million kroner i prisnedslag for en bolig, de købte i 2023.
 Foto: Martin Høien

1,6 millioner norske kroner er der på spil fredag formiddag for norske prinsesse Märtha Louise og hendes mand Durek Verrett.

Her er prinsessen mødt op i Asker og Bærum byret for at fortælle sin side af sagen om luksusvillaen i Stabekk, hun købte i 2023.

Det skriver Norsk SE og HØR.

Ifølge det kongelige par købte de ejendommen med uventede mangler, hvilket bør medføre et prisnedslag i salgsprisen.

Prinsesse Märtha Louise og hendes mand købte den store villa for 18,6 millioner norske kroner.

De 1,6 millioner norske kroner, det royale par kræver i nedslag, svarer cirka til en million danske kroner.

Oppe mod dansk topchef

Sælgerne af boligen var danske Karin Hindsbo, der i 2023 scorede et absolut topjob i kunstverdenen, og hendes mand Martin Smith-Sivertsen.

De anerkender, at der er grundlag for et afslag i salgsprisen, men er ikke enig i størrelsen på erstatningen.

Ifølge Norsk SE og HØR hævder prinsesse, at der er syv punkter med mangler ved boligen.

Blandt andet skal der være en svækkelse i de bærende konstruktioner i bygningen, og flere ventilationsåbninger skal være blokerede.

Huskøbet har siden prinsessen satte sin underskrift givet grobund for mange panderynker.

Planen var at rive huset ned og opføre noget nyt og mere passende for parrets behov – men Bærum kommune sagde nej.

Med et midlertidigt byggeforbud i området og en ny lokalplan undervejs, der kan forsinke alle fremtidige byggeprojekter til 2026, står parret nu med en ejendom, de hverken kan bruge som ønsket eller komme videre fra.

Sponsoreret indhold