Kongelige15. november 2023

Mystik om Genoveva Casanova: Hvordan får hun råd til luksus?

Nu stiller det spanske medie Lecturas spørgsmålstegn ved den tidligere hertugindes økonomi, som eftersigende ikke hænger sammen med hendes hang til luksus
Et spansk medie sætter nu spørgsmålstegn ved Genoveva Casanovas økonomi.
Et spansk medie sætter nu spørgsmålstegn ved Genoveva Casanovas økonomi.
 Foto: Lars H. Laursen, MEGA

Nu stiller det spanske ugeblad Lecturas også spørgsmålstegn ved den tidligere hertugindes økonomi.

For ifølge mediet lever hun et liv i sus og dus med dyre rejser, fester, restauranter og jagtture - sidstnævnte skulle eftersignede være sådan Genoveva Casanova stiftede bekendtskab med kronprinsen.

Men ifølge Lecturas stemmer hangen til luksusting ikke overens med Casanovas indkomst.

Hun har eftersigende ikke afleveret regnskab for sine to selskaber siden 2016, hvilket hun er forpligtet til - og har tilsyneladende ikke haft nogen indkomst siden da, eller hun har i hvert fald ikke oplyst det.

Derudover skriver mediet, at hun hverken betaler for den 200 kvadratmeter store lejlighed, hvor den danske tronarving angiveligt overnattede eller ejer andre former for ejendom.

Kilder fortæller til mediet, at det derimod er Casanovas eksmand og faren til hendes børn, Cayetano Martínez de Irujo, som betaler mere end 3000 euro om måneden for at leje lejligheden i det eksklusive område i Madrid.

Nægter at svare

De mange rygter florerer fortsat omkring Genoveva og kronprins Frederik.

Men selv benægter Genoveva Casanova, at et upassende forhold mellem dem har fundet sted. Hun har tidligere truet med at lægge sag an mod Lecturas, hvis de ikke bringer en berettigelse og siger undskyld.

Sponsoreret indhold