Kongelige19. september 2025
Mette-Marit skal på rehabilitering
Den norske kronprinsesse Mette-Marit skal på fire ugers rehabilitering for sin lungesygdom
Af Emil Hansen

Mette-Marit skal på rehabilitering.
Foto: Jens Kalaene/AP/Ritzau ScanpixI starten af okotober skal den norske kronprinsesse Mette-Marit på fire ugers lungerehabilitering.
Det skriver norsk SE og HØR på baggrund af en pressemeddelelse fra det norske hof.
Som følge af dette melder hun - med få undtagelser - afbud til alle sine officielle pligter i oktober.
Planen er, at hun genoptager arbejdet i november.
Mette-Marit har kronisk lungefibrose, hvilket kommer til udtryk som åndenød og tør hoste.
Sygdommen kan ikke helbredes og betyder konkrek, at lungerne bliver stive og dårlige til at ilte blodet på grund af arvæv.
Tidligere på året blev det meldt ud, at hun havde daglige symptomer.
- Kronprinsessen har behov for mere hvile, og dagsformen ændrer sig hurtigere end tidligere, lød det fra kongehuset.