Kongelige16. januar 2024

Mens onkel blev konge: Det lavede grev Nikolai

Prins Joachim var den eneste repræsentant for sin gren af familien. Det lavede hans ældste søn, mens hele Danmark var tryllebundet af tronskiftet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Kronprins Christian kom farmor til undsætning.
 Video: Dr Host/Mipsdir/Ritzau Scanpix

Mens hele Danmark står på den anden ende, sidder grev Nikolai på den anden side af jorden afskåret fra folkefesten.

Grevens onkel overtog som bekendt tronen i går, søndag, da farmor satte pen til papir og underskrev sin abdikation.

Danskere valfartede til hovedstaden for at lade sig forføre af folkestemningen og få et glimt af landets nye konge.

Er man fast inventar på Nikolais og hans kæreste Benedikte Thoustrups instagramprofiler, har man kunnet følge med i parrets gøren og laden.

Officielle pligter, opstillede fotos og pligtskyldige smil i januarkulden er skiftet ud med ture til stranden i postkortlignende omgivelser og rolige stunder ved morgenbordet.

Tronskiftet går dog ingenlunde ubemærket hen.

Også den fotogene greve har markeret sin onkels opgradering til konge med en række billeder fra det private fotoalbum.

Med sine mange følgere deler han i sin instagramstory tre billeder, hvor han som lille dreng hænger ud med kong onkel.

På det ene billede drøner de ned ad slotsgangene på et løbehjul. På det andet sidder den lille greve på et billardbord, mens Frederik ligner en, der forklarer den treårige om skudvinkler og taktik.

På det sidste billede spiller onkel og nevø en omgang bordfodbold.

Det er ikke kun Frederik, der har fået en hilsen.

Dagen før Margrethe gik af, delte Nikolai således en stribe billeder fra sin barndom. På det første billede er han med farmor og farfar på balkonen – formentligt i forbindelse med en af den forhenværende regents fødselsdage.

Det næste er fra samme begivenhed og viser et kærligt øjeblik, hvor farmor knuger Nikolai tæt ind til sig.

På det sidste billede står han mellem farmor og grand papa og vinker fra balkonen på Amalienborg.

Det var ikke kun grev Nikolai, der holdt fast i hverdagen, mens tronen overgik til Frederik. Også prinsesse Marie, grev Henrik og komtesse Athena blev hjemme i Washington.

Grev Felix glimrede ligeledes ved sit fravær, og Joachim var dermed på solotur til hjembyen, hvor der mildt sagt var et leben uden videre.

Sponsoreret indhold