Kongelige10. oktober 2022

Mens det sejler hos Daisy: Frederik stak af fra det hele

Afslørende billeder viser nu, hvordan kronprinsen bogstaveligt talt sejlede hen over den største krise, det danske kongehus har været i de seneste mange år

Her går det godt

LÆS OGSÅ: Derfor er kongehuset vigtigere end familien

Det kan godt være, at prins Joachim forleden havde svært ved at holde tårerne tilbage i Paris, men det forhindrede ikke storebror Frederik, 54, i at more sig ved den prestigefulde regatta Les Voiles de Saint-Tropez i den sydfranske jetset-havneby.

For kronprins Frederik holdt sig langt væk fra den høje bølgegang herhjemme – og nød i stedet den sydfranske sol med sejlads ved Rivieraen.

Det viser en række afslørende billede af miniferien, som du kan se i toppen af denne artikel.

I stedet for at stå skulder ved skulder med sin pressede mor eller bakke op om kronprinsesse Marys haltende forsøg på at gyde olie på de oprørte royale vande, gik den garvede søulk i stedet til hånde på båden Nanoq.

Og om ikke andet skabte det da en succeshistorie for kongefamilien, da det lykkedes ham at sejle en sejr hjem – i øvrigt for andet år i træk.

Der var dog ikke mange ord eller tegn på opbakning at spore, da Frede endelig landede lette solbrændt på dansk jord igen.

For da han indtog sin officielle plads ved Folketingets åbning sidste tirsdag, var han trods pressens ihærdige forsøg tavs som en østers.

Sponsoreret indhold