Kongelige7. april 2020

Meghan og Harry afslører nyt projekt med helt særligt navn

Det kan godt være, at britiske prins Harry og hertuginde Meghan har trukket sig tilbage som fremtrædende medlemmer af kongehuset. Men nu løfter de sløret for et helt nyt projekt, som også har fået et helt specielt navn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-01-08_kl._20.45.30.png
 (Foto: MEGA)

Siden parret i januar officielt meddelte, at de ville trække sig tilbage som fremtrædende medlemmer af det brititiske kongehus, har de både boet i Canada og USA.

Og nu har de så endeligt slået sig ned i Meghans fødeby Los Angeles i Californien, hvor de kigger efter et passende hus med plads til både dem og deres 10 måneder gamle søn Archie.

Men selvom Meghan Markle og Harry har haft masser at se til på det seneste, så har det altså langt fra forhindret dem i at sætte nye projekter i søen.

Parret har nemlig i sinde at skabe en fond, der har til formål at bidrage med noget ”meningsfuldt”, der ”betyder noget”.

Det skriver britiske The Telegraph.

Ifølge dokumenter, der blev indleveret i USA i sidste måned, overvejer parret, hvordan de kan oprette deres egne velgørenheds- og frivilligtjenester.

Mere præcist drejer det sig om et website, hvor de kan dele materiale i forbindelse med uddannelse og undervisning – blandt andet i form af bøger, film og podcasts.

Og navnet på fonden er ikke helt tilfældigt.

Den har nemlig fået navnet "Archewell", som oprindeligt er det græske ord for ”kilden til handling” – og som desuden ligger meget tæt op ad sønnens navn Archie.

Sponsoreret indhold