Kongelige23. marts 2021

Meghan Markles veninde afslører: Bange for ægteskabet med Harry

Siden Meghan Markle, 39, og den tre år yngre prins Harry deltog i et interview med tv-legenden Oprah Winfrey, har internettet ikke ligefrem stået stille
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Siden Sussex-parret satte sig i stolene hos Oprah Winfrey og således gik i gang med det, der senere skulle vise sig at være et ganske opsigtsvækkende interview, har folk i den grad delt deres holdninger til særligt Meghan Markle.

Men hverken den tidligere ”Suits”-stjerne eller hendes mand sparede på detaljerne om det britiske kongehus under interviewet, da de fortalte deres side af den royale sandhed.

Særligt Meghan Markle smed om sig med afsløringer, da hun fortalte om, hvordan medlemmer af kongehuset diskuterede sønnen Archies mulige hudfarve, inden han overhovedet blev født – og desuden delte sine tragiske tanker om selvmord.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/meghan_markle_beskyldt_for_mobning_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Foto: MEGA

I samme interview hævdede Meghan Markle, at hun på ingen måde var klar over, hvad hun gik ind til, dengang hun valgte at ja til den britiske prins.

Hendes venner, derimod, forudså umiddelbart, hvilke frygteligt ting der ville føre med det royale ægteskab.

Det skriver Hollywood Life.

- Vi var alle sammen glade på hendes vegne. Men samtidig var jeg bekymret, lyder det fra ungdomsveninden Simone Burns Dilley, der mandag optrådte i et afsnit af dokumentarserien ”E! True Hollywood Story”.

Allerede inden Meghan og Harry blev officielt smedet sammen i maj 2018, forudså den gamle veninde, hvad der højst sandsynligt ville vente Meghan bag de royale mure:

- Hun var skilt, hun er halvt sort. Jeg havde det sådan ”Åh, Gud. De kommer til at være så onde mod hende”, forklarede Simone i interviewet.

Og noget tyder på, at veninden ikke var helt galt på den.

I det omdiskuterede Oprah-interview fortæller Meghan Markle nemlig, at ”alting blev værre” efter brylluppet med Harry.

Det var første gang Meghan og Harry officielt stod frem og fortalte om årsagen til, at de havde valgt at trække sig tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

Sponsoreret indhold