Kongelige22. maj 2018

Havde kniv på sig: Meghan Markles nevø taget af politiet på bryllupsnatten

Meghan Markles nevø kom i weekenden i problemer blot få timer efter, at Meghan Markle var blevet gift med prins Harry. Ifølge et britisk medie blev nevøen Tyler Dooley taget af politiet på en natklub i London, fordi han havde medbragt en kniv. Han slap dog med en advarsel
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/p_26.03771447.jpg
 Foto: All Over Press

Meghan Markles familie har endnu engang gjort sig uheldig bemærket.

Få timer efter at den 36-årige skuespiller havde sagt ”ja” til sin prins Harry, blev hendes nevø taget af politiet for at have medbragt en kniv på en bar i London.

Det skriver Sky News.

Ifølge mediet havde Tyler Dooley en kniv på sig, da han besøgte et diskotek i det sydlige London kort efter midnat – og altså få timer efter at Meghan Markle og prins Harry var blevet gift ved et romantisk bryllup i St. George's Chapel i Windsor.

I en udtalelse udtaler Scotland Yard ifølge Sky News, at ordensmagten blev tilkaldt til diskoteket, fordi en mand havde fortalt vagterne i døren, at han havde medbragt en kniv.

Da politiet e ankom til stedet klokken 01:55, var manden dog væk. Det lykkedes dog ordensmagten at opspore de to mænd på et hotel i Kingston.

- To mænd i 20'erne blev afhørt af betjente i forbindelse med hændelsen. En af mændene valgte også at aflevere en peberspray frivilligt, udtaler politiet ifølge Sky News.

- Begge mænd, der var turister i Storbritannien, blev advaret mod deres handlinger. Ingen af dem blev anholdt, og der bliver ikke gjort yderligere i sagen.

Politiet har ikke ønsket at oplyse om mændenes identiteter, men ifølge det britiske medie er den ene altså identisk med Meghan Markles 25-årige nevø, Tyler Dooley.

Også Meghan Markles egen far har på det seneste gjort sig uheldig bemærket.

Daily Mail kunne nemlig afsløre, at Thomas Markle, der ellers skulle have ført sin datter ned af kirkegulvet, var gået sammen med en paparazzi-fotograf og havde iscenesat en række billeder, som efterfølgende var blevet solgt for flere hundredtusinde kroner.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/7.09113399_0.jpg
 Foto: All Over Press

Thomas Markle bor i en lille by i Mexico, og det er nok ikke der, det vrimler med paparazzifotografer.

For få uger siden dukkede der alligevel en række opsigtsvækkende fotos op af Thomas Markle, der besøgte en lokal internetcafé, hvor han så på billeder af sin datter og hendes forlovede.

Daily Mail var kommet i besiddelse af videoovervågning, der afslørede, at Thomas Markle ved flere lejligheder havde mødtes med fotografen Jeff Rayner for at tage billeder. Avisen havde desuden talt med det personale, der arbejdede de steder, hvor Thomas Markle var blevet fotograferet, og de bekræftede, at billederne var opstillede.

Der var tale om tre lejligheder: Ét hvor Thomas Markle surfede på en internetcafe, ét hvor han fik taget mål til et jakkesæt, og ét hvor han sad og kigged i en bog om britisk historie.

Eksperter vurderede efterfølgende overfor Daily Mail, at fotografen kan have tjent op til 850.000 kr. for de bedste billeder - og at Thomas Markle højst sandsynligt fik en del af kagen.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/7.09054322.jpg
 Foto: All Over Press

Thomas Markle sidder på den lokale café og læser op på britisk historie. Foto: All Over Press

Faderens stunt faldt næppe i god jord hos Meghan Markle og prins Harry.

Prins Harry har adskillige gange taget afstand til paparazzi-fotografer, da han mor prinsesse Diana døde i en bilulykke, hvor ivrige fotografer jagtede hende.

Da det kom frem, at han datede Meghan Markle, sendte han også en bøn ud til pressen om, at de skulle lade hende være i fred.

Harrys bøn kom ud, da det britiske kongehus udsendte en opsigtsvækkende meddelelse.

Heri opfordrede prinsen medierne til at lade Meghan Markle og hendes nærmeste være i fred.

- Hans kæreste, Meghan Markle, har været offer for en bølge af misbrug og chikane, lød det i meddelelsen fra Kensington Palace.

Kongehuset pegede både på forsider af landsdækkende aviser samt sociale medier og kommentarspor på artikler online, hvor der er både racistiske og sexistiske undertoner.

- Noget af det har også været skjult for offentligheden. Det handler om, at hendes mor er nødt til at kæmpe sig forbi fotografer for at nå sin hoveddør. At journalister og fotografer forsøger at mase sig ind i hendes hjem, hvilket har ført til alarmopkald.

- Det drejer sig om avisers forsøg på at bestikke hendes ekskæreste og bombardementet af stort set hver eneste ven, kollega og nærmeste.

Det er sjældent, at det britiske kongehus retter en så direkte kritik mod medier og offentlighed.

I meddelelsen stod der, at prins Harry var klar over, at der kunne være en vis nysgerrighed om hans privatliv. Han reagerede derfor sjældent på historier skrevet om ham.

Men det tog overhånd, og grænsen var nået, skrev kongehuset.

- Prins Harry er bekymret for frøken Markles sikkerhed og er dybt skuffet over, at han ikke har kunnet beskytte hende. Det er ikke i orden, at frøken Markle skal være udsat for en sådan storm få måneder inde i forholdet.

- Han ved, at kommentatorer vil sige, at det er prisen, han må betale, og en del af spillet. Han er meget uenig. Det er ikke et spil, det er hendes liv og hans, lød det i meddelelsen.

Her fremgik det også, at det var prins Harry selv, der havde ønsket at sende beskeden ud til offentligheden. Håbet var, at det ville få pressen til at "tage en pause og reflektere, før mere skade sker."

- Han ved, at det er usædvanligt at udsende en meddelelse som denne, men han håber, at fornuftige mennesker vil forstå, hvorfor han føler, at det er nødvendigt at tale offentligt om det, sluttede kongehuset.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/meghan_markle_og_harry.jpg
 (Foto: All Over Press)

Meghan Markle og prins Harry. Foto: All Over Press

Det var 27. november sidste år, at parret stod frem og afslørede deres forlovelse. I et TV-interview med BBC-journalisten Mishal Husain samme dag afslørede den 33-årige prins og hans tre år ældre kæreste, at han friede til hende, mens han var i gang med at lave mad i hans hjem Nottingham Cottage på Kensington Palace.

- Han forsøgte at stege en kylling, og det var bare en fantastisk overraskelse, fortalte en lykkelig og meget forelsket Meghan Markle ifølge Daily Mail, da parret gik på TV-skærmene og fortalte om deres forlovelse. Meghan Markle tilføjede, at det var ”sødt, naturligt og meget romantisk”, og at frieriet skete på en ”helt almindelig aften” for parret. I lørdags blev parret så gift ved et romantisk bryllup i Windsor. Du kan se de MEST rørende øjeblikke fra brylluppet lige her.

Sponsoreret indhold